Virus rammer en ud af tre

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/11/2010

29 procent af de danske internetbrugere har været ramt af virus inden for de seneste 12 måneder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser også, at fire procent af internetbrugerne har været udsat for misbrug af personlige oplysninger. To procent har lidt økonomisk tab, fordi deres betalingskort blev misbrugt.

Halvdelen af brugerne modtager spam.

89 procent af internetbrugerne anvender antivirus eller antispyware til at beskytte deres pc. 69 procent har en firewall.

Men skønt langt de fleste har sikkerhedssoftware, kniber det med at hodle den opdateret. 63 procent opdaterer deres sikkerhedssoftware, hver gang en opdatering er tilgængelig, mens 19 procent kun gør det indimellem.

Tallene stammer fra en undersøgelse gennemført i april, hvor 4.600 danskere blev interviewet om deres internetvaner.

Links