Apple lukker huller i Mac OS X

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/11/2010

Apple har lukket over 100 sikkerhedshuller i den nyeste udgave af styresystemet Mac OS X.

En del af sikkerhedshullerne findes i software fra andre leverandører, som leveres som en del af styresystemet. Det gælder således de rettelser, der kom for nylig til Flash Player.

Rettelserne er udsendt som Security Update 2010-007. De opdaterer styresystemet til Mac OS X v10.6.5.

Flere af sårbarhederne giver angribere mulighed for at afvikle programkode på den sårbare computer.

Anbefaling
Brugere af Mac OS bør opgradere til den nyeste version.

Links