Hvert femte klik er svindel

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/10/2010

Mere end hvert femte klik på web-annoncer var udtryk for svindel i tredje kvartal, oplyser firmaet Click Forensics.

Firmaet følger svindel inden for CPC-baserede web-annoncer (Cost Pr. Click), hvor en annoncør betaler et websted, hver gang en læser klikker på hans annonce.

22,3 procent af alle klik var svindel og kom altså ikke fra ægte brugere af webstederne. Det er den højeste andel siden tredje kvartal 2009.

I andet kvartal i år var andelen 18,6 procent.

Den højeste andel af kliksvindel lå i landene Japan, Holland, Filippinerne og Kina. I Danmark er andelen mellemhøj.

En stigende mængde kliksvindel kommer fra nye kildetyper, herunder systemer til annoncering på mobiltelefoner.

Links