Microsoft planlægger 16 rettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/10/2010

På tirsdag vil Microsoft udsende 16 sikkerhedsrettelser, der lukker 49 sikkerhedshuller i firmaets produkter.

Udsendelsen sker som led i Microsofts månedlige udsendelse af rettelser. 16 rettelser er den hidtil største mængde på en enkelt måned.

Fire af rettelserne lukker huller, som har fået firmaets højeste risikovurdering.

Sårbarhederne findes i Windows, Internet Explorer, Office og .NET Framework.

Rettelserne udsendes tirsdag aften dansk tid.

Anbefaling
Test og installer rettelserne, når de udsendes.

Links