Trojanske heste dominerer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/10/2010

Hvert andet skadelige program er af typen trojansk hest. Det viser en analyse af infektioner i tredje kvartal.

Analysen er udarbejdet af sikkerhedsfirmaet Panda Security. På verdensplan udgjorde trojanske heste 54 procent af infektionerne. Det er fire procentpoint mere end i andet kvartal.

Adware var på en andenplads med 13 procent.

Når man ser på nye skadelige programmer, som antivirusfirmaet opdager, tegner der sig et lignende billede. Her udgjorde trojanske heste 55 procent.

Forskerne forklarer det med, at de fleste trojanske heste er udviklet med det formål at tjene penge til deres bagmænd. Derfor er der interesse for at sprede mange af dem.

Anbefaling
Brug sikkerhedsprogrammer til at beskytte mod trojanske heste og andre skadelige programmer.

Links