Ukraine anholder fem i Zeus-sag

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/10/2010

En omfattende sag om netbanksvindel ved hjælp af botnet har ført til fem arrestationer i Ukraine.

Anholdelserne, der fandt sted i sidste uge, er seneste træk i myndighedernes kamp mod en større bande. Banden menes at have brugt botnetprogrammet Zeus (Zbot) til at opsnappe adgangskoder til netbanker. Dem har de brugt til at svindle op mod 70 millioner dollars fra ofrene.

De fem anholdte i Ukraine menes at have fået fat i mindst 14 millioner dollars.

Der har tidligere været anholdelser i Storbritannien og USA i samme sagskompleks. Ifølge Wired har FBI startet 390 sager. Skurkene menes at have forsøgt at få fat i 220 millioner dollars, men fik reelt fingrene i 70 millioner dollars.

Banden menes at have været aktiv i halvandet år.

Ifølge Wired er status nu, at der i USA er rejst tiltale mod 92 personer, hvoraf 39 er arresteret. I Storbritannien er 20 arresteret og otte efterlyst. I Ukraine er fem anholdt og otte efterlyst.

Anbefaling
Brug sikkerhedsprogrammer til at beskytte pc'en mod infektion med botnet-programmer.

Links