Google Apps øger sikkerheden

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/9/2010

Google indfører en metode til at kræve ekstra sikkerhed, før man får adgang til Google Apps.

Metoden opdeler loginprocessen i to trin. Det vil sige, at man skal kende to ting, før man kan få adgang. Den første er det normale password. Den anden er en kode, som fx kan sendes til ens mobiltelefon. Hvis man har en smartphone, kan man selv generere den anden kode.

Systemet er nu åbnet for betalende brugere. I de kommende måneder bliver det også tilgængeligt for brugere af den gratis løsning.

Anbefaling
Slå funktionen til for at øge sikkerheden for, at uvedkommende ikke kan misbruge et opsnappet password.

Links