Over en million websteder inficeret

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/9/2010

Cirka 1,3 millioner websteder på verdensplan var i løbet af andet kvartal inficeret med skadelige programmer.

Det anslår sikkerhedsfirmaet Dasient. Virksomheden overvåger hver dag millioner af websteder.

Mængden er næsten en fordobling i forhold til første kvartal. Det er første gang, at Dasient har registreret over en million inficerede websteder.

En del af væksten skyldes forbedrede målemetoder og at Dasient nu overvåger flere websteder. Men hovedparten skyldes, at flere websteder bliver inficeret med skadelig programkode.

Dasient har også kigget på skadelig kode, der distribueres via bannerannoncer. På en gennemsnitlig dag vises der 1,6 millioner annoncer med skadeligt indhold.

Anbefaling
Brug sikkerhedsprogrammer til at beskytte mod infektion fra inficerede websteder.

Links