Microsoft lukker 11 sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/9/2010

Som ventet har Microsoft udsendt ni sikkerhedsrettelser, der lukker 11 sikkerhedshuller. Desuden er et hul i et værktøj for systemadministratorer også blevet lukket.

September måneds rettelser fra Microsoft lukker huller i Windows, IIS (Internet Information Services) og Office XP, 2003 og 2007. Fire af rettelserne lukker huller, der har fået firmaets højeste risikovurdering.

En af sårbarhederne er opdaget som led i undersøgelsen af Stuxnet-ormen. Det viste sig, at den udnyttede en hidtil ukendt sårbarhed i printerdeling under Windows XP.

En anden sårbarhed ligger i behandlingen af MPEG-4-video.

Microsoft anbefaler, at man prioriterer installationen af de to rettelser højest.

Samtidig er Microsoft kommet med en sikkerhedsrettelse til User Profile Hive Cleanup Service, der er et administratorværktøj til ældre Windows-versioner.

Anbefaling
Test og installer rettelserne fra Microsoft.

Links