Tyskland vil standse botnet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/9/2010

De tyske myndigheder vil indføre et system, der advarer pc-brugere, når deres pc ser ud til at være inficeret med botnet-software.

Systemet går i drift den 15. september. Det består af et centralt supportcenter med et websted og telefonsupport.

Internetudbyderne bruger honeypots og anden teknologi til at opdage infektioner. De står for den første kontakt til forbrugerne.

Når en bruger bliver advaret, kan vedkommende søge hjælp på det centrale websted. Er det ikke tilstrækkeligt, kan forbrugeren ringe til sin udbyder, som afgør, om sagen skal gå videre til den centrale supportfunktion.

Ifølge en artikel af Sven Karge fra det tyske anti-botnet-initiativ er Tyskland for øjeblikket blandt de ti mest aktive lande i verden, når det gælder botnet. Målet med initiativet er at få landet ud af toptilisten.

Anbefaling
Brug sikkerhedsprogrammer til at undgå, at pc'er inficeres med botnetsoftware.

Links