Flere sårbarheder på vej

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/9/2010

En gruppe sikkerhedsforskere vil offentliggøre en række sikkerhedshuller i udbredte programmer i løbet af måneden.

Bag planen står sikkerhedsfirmaet Abyssec. De kalder det Month Of Abysssec Undisclosed Bugs. Sårbarhederne vil blive offentliggjort på webstedet Exploit-db, der er en samling af angrebsprogrammer.

Sikkerhedsfirmaet Trend Micros forsker Rajiv Mowani venter, at der bliver nogle sårbarheder blandt dem, som producenterne ikke kender til. De vil dermed kunne udnyttes af angribere, indtil producenten har fremstillet en sikkerhedsrettelse.

Abyssec lover sårbarheder i programmer fra blandt andre Microsoft, Mozilla, Sun (Oracle), Apple, Adobe, HP og Novell.

Anbefaling
Man kan følge med på Exploit-db og være opmærksom på, om der kommer sårbarheder i programmer, man anvender.

Links