Adobe lukker huller i Reader

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/8/2010

Adobe har lukket to alvorlige sikkerhedshuller i Reader og Acrobat.

Hullerne er så alvorlige, at Adobe har valgt at udsende rettelserne uden for firmaets planlagte skema med kvartalsvise opdateringer.

Begge sårbarheder giver angribere mulighed for at afvikle programkode, hvis offeret åbner en særligt udformet PDF-fil.

Den ene af sårbarhederne er offentligt kendt.

De nye versioner indeholder også den rettelse til fejl i Flash, som Adobe tidligere har udsendt.

Anbefaling
Brugere af Adobe Reader eller Acrobat bør opdatere til version 9.3.4. Hvis man bruger en ældre version, kan man gå til version 8.2.4.

Links