Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/8/2010
Apple har lukket et alvorligt sikkerhedshul i QuickTime til Windows. Mac-udgaven er ikke berørt.Hullet ligger i behandlingen af SMIL-filer. Hvis en fil har en meget lang URL, kan der opstå et bufferoverløb, som muligvis kan bruges til at afvikle programkode.
Fejlen er rettet i version 7.6.7.
Anbefaling
Brugere af QuickTime til Windows bør opdatere til version 7.6.7. Det kan ske via Apple Software Update.