Microsoft opgiver at lukke Office XP-hul

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/6/2010

Microsoft kommer ikke med en rettelse til en sårbarhed i Office XP. Men firmaet har udsendt en Fix It, der forhindrer angribere i at udnytte sikkerhedshullet.

Sårbarheden er beskrevet i sikkerhedsbulletin MS10-036, som blev udsendt som led i juni måneds sikkerhedsrettelser. Dengang blev der udsendt rettelser til hullet i andre versioner af Office, men ikke til Office XP.

Microsoft oplyser, at det vil være for krævende at udvikle en sikkerhedsrettelse til Office XP, da programmet har en anden arkitektur end efterfølgerne. I stedet har firmaet udsendt en Fix It (Løs problemet-løsning). Den fjerner ikke sårbarheden, men gør det sværere at udnytte den.

Anbefaling
Brugere af Office XP bør bruge Løs problemet-løsningen (Fix It) for at beskytte sig mod angreb, der udnytter sårbarheden.

Links