Dansk muldyr tiltales for hæleri

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/6/2010

En dansk mand er tiltalt for hæleri, da han angiveligt fungerede som muldyr for hackere, der stjal 1,8 millioner kroner fra et firmas netbank.

Det skriver netavisen ComON.

Et muldyr er en person, som hjælper hackere. Hackerne overfører penge til muldyrets konto fra de netbankkonti, de har hacket sig ind på. Muldyret hæver pengene og sender dem kontant via internationale pengeoverførselsfirmaer til bagmændene.

Ifølge politiet nåede manden ikke at overføre alle de 1,8 millioner kroner, før han blev stoppet.

Pengene stammede fra firmaet Jymika. Firmaet havde fået sine pc'er inficeret med en trojansk hest, der gav hackere adgang til netbanken.

Ifølge ComON risikerer manden en bødestraf eller op til halvandet års fængsel for hæleri.

Anbefaling
Brug antivirus og andre sikkerhedsprogrammer til at beskytte pc'er mod trojanske heste og virus. Hold pc'erne opdateret med de seneste sikkerhedsrettelser.

Links