Adobe lukker hul i Photoshop

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/5/2010

Adobe har lukket et sikkerhedshul i Photoshop CS4. Den nye CS5 er ikke sårbar.

Hullet findes i Photoshop CS4 11.0.0 og er rettet i version 11.0.1.

Det ligger i behandlingen af billeder i TIFF-formatet. Hvis en angriber udformer en TIFF-fil på en bestemt måde og narrer sit offer til at åbne den, kan han få afviklet programkode på offerets pc.

Samtidig advarer Adobe om, at der udsendes falske mails i firmaets navn. Mailene angiver at handle om sikkerhedsproblemer og indeholder et link, der fører til skadelige programmer.

Firmaet understreger, at det aldrig udsender mails med direkte links til programmer.

Links