Af Eskil Sørensen, 08/01/24
Ny analyse fra Kaspersky viser, at halvdelen af respondenteren har et digitalt element i deres nytårsforsæt. Det fremgår af en artikel i Infosecurity Magazine, der baseret på analyse af Kaspersky.
Der er tale om onlineundersøgelse med deltagelse af 5.500 voksne i alderen 18-64 år i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Holland. Analysen er udført i november og december 2023 af Arlington Research, der beskrives som et uafhængigt markedsanalysebureau. Det fremgår, at undersøgelsen er nationalt repræsentativ for så vidt angår køn, alder og region.
Når der er tale om en onlineundersøgelse, kan det måske ikke undre, at der indgår et digitalt nytårsforsæt, og hvis svarmuligheden – fx bruge mindre tid foran skærmen – har været der, så er det vel de færreste, som kan undslå sig at klikke på den mulighed.
Men ser vi i pædagogikkens navn bort fra det, så er der inden for cybersikkerhed tre observationer, der er værd at bemærke: Således er der 16 pct., der svarer, at de vil vil have bedre email-hygiejne og lave flere sikkerhedskopier. 13 pct. af respondenterne svarer, at de vil bruge stærkere kodeord og 10 pct. svarer, at de vil være mere ’mindful’ i forhold til de links, de klikker på.
Det vil nok være at tage munden for fuld at sige, at det sidste vil gøre noget godt for imødegåelsen af phishingangreb. Men alligevel. Man kan jo altid have lov til at håbe.
Det samlede resultat for de digitale nytårsforsætter ser sådan ud:
- Mindske skærmtiden (25 pct.)
- Bedre e-mail-hygiejne (16 pct.) og flere sikkerhedskopier
- Bruge stærkere kodeord (13 pct.)
- Ændre af cookieindstillinger (12 pct.)
- Brug internettet til at få mine egne penge til at strække længere (12 pct.
- Vær mere opmærksom (’mindful’) på de links, jeg klikker på (10 pct.)
- Ikke falde i søvn med min smartphone (6 pct.)
Digitale nytårsforsætter er mest udbredte i Spanien og Italien (henholdsvis 60 pct. og 58 pct.), hvor respondenterne sagde, at de var ’committed’ til at lave en, mens tallene fra de øvrige lande var 43 pct. i Holland, 42 pct. i Tyskland, 39 pct. Storbritannien og 35 pct. i Frankrig. Flere mænd end kvinder har et digitalt nytårsforsæt (50 pct. vs 43 pct.), og yngre respondenter er mere tilbøjelige til at have det end ældre.
Hvad styrkelse er kodeord angår er Storbritannien topscorer med 24 pct. af responenterne sammenlignet med Frankrig og Tyskland (19 pct.).
Gad vide hvordan danskernes digitale nytårsforsætter ser ud?
Det er ikke lykkedes undertegnede at finde en tilsvarende dansk analyse, men nu er ideen i al fald givet videre til såvel et nytårsforsæt som en analyse af det.
Links:
https://www.infosecurity-magazine.com/news/stronger-passwords-top-2024/