Apple

Apple opdaterer syv produkter

Dansk

Den nye version af styresystemet til iPhone, iPad og iPod, iOS 10.3.2, lukker 41 sikkerhedshuller.

Styresystemet til Macintosh-computere, macOS, er opdateret til macOS Sierra 10.12.5. Samtidig har Apple udsendt, Security Update 2017-002 El Capitan, and Security Update 2017-002 Yosemite, der lukker sikkerhedshuller i de to tidligere versioner. I alt lukker rettelserne til macOS 37 sikkerhedshuller.

Styresystemet til Apple Watch er opdateret til watchOS 3.2.2, der lukker 12 sikkerhedshuller.

Apple blokerer certifikat brugt til skadeligt program

Dansk

OSX/Dok kan inficere Macintosh-computere. Det spredes via e-mails med en vedhæftet fil ved navn Dokument.app. Filen er forklædt som et dokument.

Hvis man åbner den vedhæftede fil, installeres det skadelige program. Det ændrer på proxy-opsætningen, så alle brugerens netværkspakker sendes gennem en computer, bagmanden har kontrol over.

Det skadelige program er signeret med et gyldigt udviklercertifikat, som bagmændene sandsynligvis har stjålet. Apple har nu fjernet tilliden til certifikatet, så der ikke længere kan installeres software signeret med det.

Apple lukker alvorligt hul i iOS

Dansk

Sårbarheden ligger i Wi-Fi-komponenter af mærket Broadcom. En angriber kan få fuld kontrol over en smartphone eller tablet blot ved at sende Wi-Fi-signaler til den.

Sikkerhedsforskere fra Google har opdaget sårbarheden. Hullet er lukket med sikkerhedsrettelserne til Android for april måned.

Apple har lukket hullet med iOS 10.3.1.

Anbefaling

Installer opdateringen fra Apple.

Apple retter macOS, iOS, tvOS, watchOS, Safari, Pages, Numbers, Keynote og iTunes

Dansk

MacOS Server 5.3 lukker tre sikkerhedshuller. To af dem kan bruges til at sætte serveren ud af drift, det tredje lader angribere få adgang til data om brugere.

TvOS 10.2 lukker 56 sikkerhedshuller. 15 af dem giver angribere mulighed for at afvikle skadelig programkode.

WatchOS 3.2 lukker 34 sikkerhedshuller, hvoraf 13 lader angribere afvikle skadelig programkode.

IOS 10.3 fjerner 84 sårbarheder fra styresystemet til til iPhone, iPad og iPod. 19 af dem lader angribere afvikle skadelig programkode.

Apple retter iOS, macOS, tvOS, watchOS, iCloud og iTunes

Dansk

Styresystemet til iPhone, iPad og iPod er opdateret til iOS 10.2.1. Det lukker 18 sikkerhedshuller.

Styresystemet til Mac-computere er opdateret til macOS Sierra 10.12.3, der lukker 11 huller. Desuden er sikkerhedsrettelserne fra Safari 10.0.3 inkluderet.

Browseren Safari 10.0.3 lukker 12 sikkerhedshuller.

ITunes 12.5.5 for Windows retter fire sårbarheder. De samme fire sårbarheder er rettet i iCloud for Windows 6.1.1.

Styresystemet tvOS til Apple TV er opdateret til version 10.1.1. Den lukker 12 sikkerhedshuller.

Apple lukker huller i macOS, Safari, iTunes og iCloud

Dansk

Den nye macOS Sierra 10.12.2 lukker 72 huller i styresystemet til Mac-computere. Nogle af dem findes i tredjepartssoftware såsom Apache og Curl.

Browseren Safari 10.0.2 lukker 24 sikkerhedshuller. Den er også inkluderet i macOS Sierra 10.12.2.

ITunes 12.5.4 for Windows fjerner 23 sårbarheder.

ICloud for Windows 6.1 lukker 24 sikkerhedshuller.

Anbefaling

Test og installer opdateringerne fra Apple.

Apple retter iOS, tvOS og watchOS

Dansk

En af de alvorligste sårbarheder findes i alle tre styresystemer. Den består i en fejl i behandlingen af arbejdslageret i forbindelse med certifikater. Angribere kan udnytte den via Apple Mail eller Safari Mobile til at afvikle skadelig kode.

Det er den eneste sårbarhed i tvOS. I watchOS er der yderligere en sårbarhed, som også findes i iOS.

Fejlene er rettet i iOS 10.2 til iPhone, iPad og iPod touch, tvOS 10.1 til Apple TV og watchOS 3.1.1.

Anbefaling

Opdater til de rettede versioner af styresystemerne.

Apple lukker huller i iOS, macOS, Safari, tvOS og watchOS

Dansk

Apple har lukket en række sikkerhedshuller i iOS, macOS, Safari, tvOS og watchOS. En af sårbarheder lader angribere afvikle skadelig programkode, hvis brugeren ser et billede på enheden.

Sårbarheden ligger i behandlingen af JPEG-filer. Den findes i iOS, macOS, tvOS og watchOS.

IOS 10.1 lukker 13 sikkerhedshuller.

MacOS Sierra 10.12.1 lukker 16 huller. Den indeholder også den nyeste Safari version 10.0.1.

WatchOS 3.1 lukker otte huller.

TvOS 10.0.1 lukker 12 huller.

Sider

Abonnér på RSS - Apple