CISO'er på DeiC-konferencen: AI dominerer trusselsbilledet og sikkerhedsarbejdet 

AI lå som underliggende præmis i sikkerhedssporet på DeiC-konferencen, som samlede over 200 deltagere i Kolding i slutningen af oktober. Sikkerhedsoplæggene havde ikke AI som direkte fokusområde, men det var et gennemgående træk, at AI er til stede og anvendes. Særligt kom AI op til overfladen i paneldebatten mellem CISO’er på fire danske universiteter, hvor emner som AI-drevne trusler, skygge-IT, governance og compliance fyldte dagsordenen.  

Udgangspunktet var et trusselsbillede, som ifølge paneldeltagerne har ændret sig markant de seneste år. Hvor avancerede cyberangreb tidligere krævede betydelige tekniske kompetencer, gør moderne AI-værktøjer det muligt for mindre erfarne aktører at gennemføre angreb på et langt højere niveau, ligesom de professionelle aktører har fået langt flere redskaber til rådighed til deres kriminelle aktiviteter. Samtidig vokser antallet af sårbarheder, patches og sikkerhedsopgaver hurtigere end de fleste organisationer har kapacitet til at håndtere.  

AI på begge sider af barrikaden 

Et gennemgående tema i debatten var, at forsvarssiden i stigende grad er nødt til at anvende AI for at kunne følge med udviklingen. 

Sikkerhedsafdelingerne står over for stadig større datamængder, flere hændelser og mere komplekse miljøer. Derfor bliver AI-baserede værktøjer en central del af både overvågning, analyse og prioritering af sikkerhedshændelser. Flere deltagere pegede på, at traditionelle metoder vanskeligere kan følge med trusselsudviklingen alene.  

Samtidig blev det understreget, at brugen af AI udover teknologi også handler om kompetencer, som universiteterne arbejder med at opbygge hos både sikkerhedsfolk, forskere, undervisere og administrative medarbejdere.  

Universiteterne vælger mange veje 

Debatten gav også indblik i, at hvordan universiteterne griber AI-anvendelsen an. 

På flere institutioner er der etableret træningsforløb, kurser og awareness-initiativer. Andre steder arbejdes der med governance-modeller, servicekataloger og fælles retningslinjer for anvendelsen af AI-teknologier. Flere paneldeltagere fremhævede, at AI må håndteres på tværs af forskning, undervisning og administration.  

Debatten viste også, at ønsket om innovation og hurtig adoption ofte kolliderer med krav til sikkerhed, compliance og databeskyttelse. Netop den balance blev beskrevet som en af de største ledelsesopgaver i de kommende år.  

Governance er blevet et ledelsesanliggende 

Et centralt budskab fra panelet var, at AI medfører problemstillinger omkring datadeling, forskningsdata, identitetsstyring, lovgivning og organisatoriske risici, som ikke kan håndteres af sikkerhedsafdelingen alene. Derfor fylder governance og ledelsesforankring stadig mere i universiteternes tilgang til AI.  

Flere deltagere pegede på, at universiteterne skal kunne understøtte forskning og innovation uden at miste kontrollen over risici. Opgaven består i at skabe rammer, som gør det muligt at udnytte teknologiernes potentiale på en ansvarlig måde.