Derfor er den svenske it-skandale ikke en it-skandale - og databeskyttelse må aldrig blive en spareøvelse

Når personer overlader os deres data, har vi pligt til at beskytte dem. Ligesom man gjorde i gamle dage før digitaliseringen.
Henrik Larsen, chef for DKCERT
Henrik Larsen, der er chef for DKCERT, skriver hver måned på Computerworld Online om aktuelle it-sikkerhedsspørgsmål. Kommentarerne bringes her, efterhånden som de udkommer.

Det er ikke en it-skandale. Det er en sag om myndigheder, der alvorligt svigter offentlighedens tillid.

Jeg tænker på den aktuelle sag fra Sverige, hvor en række følsomme data kan være kommet i uvedkommendes hænder.

En myndighed outsourcede it-systemer og undlod at følge kravene om, at data kun måtte behandles af personer med sikkerhedsgodkendelse.

Sagen er for mig et eksempel på, at vi tænker på data på en forkert måde.

Når en offentlig myndighed eller en privat virksomhed behandler data om personer, har den fået dem betroet af de personer, dataene handler om.

Derfor er det forkert, hvis man for at spare penge giver køb på sikkerheden.

Tænk tilbage på tiden før digitaliseringen.

Stålskabet

Dengang lå for eksempel kommunerne også inde med fortrolige data om borgerne. Disse data stod på papirer, der blev opbevaret i hængemapper i aflåste arkivskabe.

Ingen kommunal embedsmand kunne finde på at overlade nøglen til stålskabet til uvedkommende.

Den tankegang skal vi tilbage til.

Når data er digitale, er det utrolig nemt at kopiere, flytte og behandle dem. Men fordi noget er nemt, er det ikke nødvendigvis rigtigt.

Vi skal igen til at opfatte data som betroet gods. Noget, som borgerne eller kunderne har givet os lov til at bruge på betingelse af, at vi passer godt på det.

I praksis betyder det, at vi skal være meget omhyggelige, når vi udarbejder databehandleraftaler. Vi skal skrive helt klart, hvem der må behandle data og under hvilke betingelser.

Lovforslag er i høring

At beskytte persondata effektivt er grundtanken bag den databeskyttelsesforordning, som EU har vedtaget. Forordningen gælder automatisk som lov i Danmark fra maj næste år.

Men der er områder, som forordningen overlader det til medlemslandene at tage stilling til. Derfor har justitsministeriet nu udarbejdet et forslag til dansk lov, der indfører de dele, som forordningen ikke dækker.

Lovforslaget er i offentlig høring, du kan finde det her på Høringsportalen.

En god ting ved forordningen er, at den gør det dyrt at sløse med persondata.

Hvis en virksomhed ikke beskytter data ordentligt, så de bliver lækket, kan den straffes med bøde eller ligefrem fængsel. Straframmen går op til 20 millioner euro eller fire procent af virksomhedens årlige omsætning.

I praksis venter jeg dog, at de reelle bøder vil blive lavere.

Straf til det offentlige

Hvad så med offentlige myndigheder? Skal de også kunne idømmes straf?

Det spørgsmål har været udestående, siden forordningen blev vedtaget. Det er nemlig op til de enkelte medlemslande.

Derfor var jeg spændt på at se, hvad lovforslaget siger om det. Her er ordlyden af §41 stk. 5:

"[stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår]"

Så det må blive op til folketingets partier at afgøre.

Personlig er jeg i tvivl.

Et argument for en strafmulighed er, at det giver en klar motivation for at overholde loven. Endvidere har vi et princip om lighed for loven – hvorfor skal private virksomheder kunne idømmes bøder, mens offentlige myndigheder kan gå fri?

Imod taler, at der i sidste ende kun er et sted at hente de penge, en offentlig myndighed skal betale: Hos borgerne. Det kan ske i form af højere skatter eller forringet service. Vil vi acceptere længere ventetider på hospitalet, fordi det skal bruge penge på en bøde?

I dag har Datatilsynet meget begrænsede sanktionsmuligheder. Hvert år besøger tilsynet en række myndigheder. Og hvert år finder det tilfælde, hvor persondataloven ikke er overholdt.

Det medfører aldrig bøder – de er kun i få tilfælde givet til private virksomheder. Over for offentlige instanser er sanktionen kun, at Datatilsynet offentliggør kritik af myndigheden på sin webside.

Så erfaringen tyder på, at kritik ikke er tilstrækkeligt. En form for skrappere sanktion er nok nødvendig. Men om det skal være straffe i samme omfang som dem til de private aktører, er jeg i tvivl om. Måske skal det – som i det svenske tilfælde – være en personlig bøde til den ansvarlige chef.

Jeg kan anbefale at tage et kig på lovforslaget. Hvis du får lyst til at kommentere det, kan du sende et høringssvar. Sidste frist er den 22. august.

Links


Oprindelig bragt på Computerworld Online den 28. juli 2017

Keywords: