To af tre store virksomheder har ingen DMARC-politik

To ud af tre af de 500 største amerikanske virksomheder har ikke offentliggjort en DMARC-politik.

DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) er en metode til at mindske risikoen for at modtage e-mails med forfalsket afsenderadresse.

Når en organisation offentliggør en DMARC-politik, medfører det, at andre kan kontrollere, om e-mails der angiver at komme fra organisationen, rent faktisk gør det.

337 af virksomhederne på Fortune 500-listen har ingen DMARC-politik.

En fjerdedel af virksomhedern har en DMARC-politik, der går ud på at overvåge. Det vil sige, at de ikke anbefaler, at modtagere sletter e-mails, der ikke består DMARC-tjekket.

Det gør kun fem procent, mens tre procent anbefaler at sætte tvivlsomme mails i karantæne.

Læs mere