Opråb: Vi er nødt til at koordinere indsatsen mod it-kriminalitet

Der er mange gode indsatser mod it-kriminalitet. Hvis de bliver mere koordinerede og bedre til at samarbejde, vil det gøre den samlede indsats langt mere effektiv.

Henrik Larsen, chef for DKCERT
Henrik Larsen, der er chef for DKCERT, skriver hver måned på Computerworld Online om aktuelle it-sikkerhedsspørgsmål. Kommentarerne bringes her, efterhånden som de udkommer.

Vi er nødt til at koordinere indsatsen mod it-kriminalitet.

Den konklusion drager jeg, efter at jeg i sidste uge deltog i arrangementet "Hvordan stopper vi de cyberkriminelle?" arrangeret af Finans Danmark, Tænketanken Ret & Sikkerhed og Forbrugerrådet Tænk med støtte fra TrygFonden.

Der bliver allerede gjort en stor indsats for at bekæmpe it-kriminalitet og øge informationssikkerheden. Det sker blandt andet hos Center for Cybersikkerhed, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og i sektororganisationer som vores egen DKCERT, der behandler sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

Men der mangler koordinering.

Det var en af hovedpointerne i et indlæg fra lektor Karen Lund Petersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

"Der er ikke et samlet organ, som virksomheder kan rapportere sikkerhedshændelser til," påpegede hun.

Jeg er enig. Og jeg vil tilføje, at det samme også gælder for private borgere.

Borgere savner hjælp

Hvis en borger bliver udsat for en sikkerhedshændelse, kan vedkommende melde det til politiet – forudsat, at det er en forbrydelse, og der er sket påviselig skade.

Desværre savner politiet ressourcer og kompetencer på it-siden. NC3 har dygtige folk, men det er en specialenhed uden selvstændig jurisdiktion.

Den må ikke efterforske sager, det skal ske ude i politikredsene. Og de har behov for efteruddannelse.

Hvor går borgeren hen, hvis en sikkerhedshændelse ikke ligner en forbrydelse, men der stadig er brug for hjælp?

Det spørgsmål mangler vi at få afklaret.

Noget af ansvaret for borgernes informationssikkerhed ligger hos Digitaliseringsstyrelsen, der blandt andet udarbejder awareness-kampagner.

Det er en god indsats, men styrelsen kan ikke behandle massevis af henvendelser fra borgerne.

Og der kan blive tale om masser af henvendelser. Det fremgik af et indlæg fra Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Hun fortalte, at rådets app "Mit digitale selvsvar" er hentet næsten 30.000 gange. Appen advarer brugerne om aktuelle trusler.

Som en del af appen kan brugerne indsende trusler, de selv er blevet udsat for. Det kan for eksempel være phishing-mails.

Siden premieren i april har brugerne indsendt næsten 1.000 tips om trusler. Forbrugerrådet Tænk har tre medarbejdere på deltid til at undersøge henvendelserne.

DKCERT har tidligere meldt ud, at vi er klar til at påtage os opgaven med at håndtere henvendelser fra borgerne. Erfaringen fra appen viser, at der ligger en stor arbejdsbyrde i at behandle den slags henvendelser.

Uanset om opgaven lander hos DKCERT, Forbrugerrådet Tænk, Digitaliseringsstyrelsen eller et helt fjerde sted, skal der afsættes de nødvendige midler til at løse opgaven.

Paraply efterlyses

En mulig løsning på behovet for koordinering er at oprette en paraplyorganisation, der sikrer, at indsatsen for informationssikkerhed koordineres på tværs af sektorer.

Sådan en enhed kan sørge for, at de forskellige organisationer samarbejder og udveksler information. Og den kan sikre, at der oprettes de funktioner, der mangler i dag – for eksempel når det gælder borgerne.

Læs mere


Oprindelig offentliggjort på Computerworld Online den 30. juni 2017

Keywords: