Millioner af ledige job om få år: Vi vil få hårdt brug for disse typer it-sikkerhedsfolk

Sikkerhedsproblemerne vokser i omfang, så vi har brug for medarbejdere med uddannelser i informationssikkerhed.

Henrik Larsen, chef for DKCERT
Henrik Larsen, der er chef for DKCERT, skriver hver måned på Computerworld Online om aktuelle it-sikkerhedsspørgsmål. Kommentarerne bringes her, efterhånden som de udkommer.

Om fem år mangler der 1,8 millioner it-sikkerhedsfolk på verdensplan.

Det tal er organisationen Center for Cyber Safety and Education nået frem til ved at spørge over 19.000 it-sikkerhedsfolk om deres forventninger til fremtiden.

Da samme undersøgelse blev gennemført i 2015, forventede deltagerne et behov på 1,5 millioner fuldtidsansatte i år 2020.

Bag undersøgelsen står de it-sikkerhedsprofessionelles internationale forening (ISC)2. Den har naturligvis en interesse i at få foreningens medlemmer til at fremstå som nødvendige og eftertragtede.

Men jeg mener alligevel, at foreningen har ret: Vi har et problem.

Problemet består i, at der er for få it-medarbejdere med kompetencer inden for sikkerhed.

Både teknikere og organisationsfolk

Et job inden for informationssikkerhed kan have mange facetter. Nogle er tæt på teknikken, andre er tæt på ledelsen og det organisatoriske.

Vi har brug for folk af begge typer. Både dem, der kan konfigurere en firewall og beskytte data på medarbejdernes smartphones, og dem, der udfører risikovurderinger og sætter sikkerhedsforanstaltninger i perspektiv i forhold til forretningens krav og risikovillighed.

Tidligere har mange opbygget kompetencer inden for informationssikkerhed gennem "learning by doing": Ved at installere antivirus eller sætte en firewall op lærte de, hvad de havde brug for.

I dag er informationssikkerhed blevet et så omfattende område, at der er behov for specialisering og uddannelse.

For få kommer på kursus

Men det kniber med at få virksomheder og organisationer til at sende deres folk på kursus.

En it-medarbejder har ellers mange muligheder for at øge sine kompetencer inden for informationssikkerhed.

Universiteterne tilbyder en række forskellige uddannelser. For eksempel kan man bliver master i sikkerhed på Aalborg Universitet. DTU Compute har også en linje med en mere teknisk tilgang.

Endvidere findes der en række mellem- og efteruddannelser samt certificeringer.

Et eksempel er CISSP (Certified Information Systems Security Professional), en certificering fra (ISC)2.

Foreningen ISACA tilbyder flere certificeringer, bl.a. CISM (Certified Information Security Manager) og en serie nye CSX-certificeringer (Cybersecurity Nexus).

Jeg er selv involveret i en af uddannelsesmulighederne: Den danske ESL-uddannelse (Eksamineret IT-Sikkerhedsleder). Jeg tog uddannelsen for nogle år siden og har siden været med til at uddanne nye kursister.

Det er altid dejligt at møde folk, der har valgt uddannelsen. Men der kunne sagtens være flere.

De nye trusler

En årsag til det øgede behov for sikkerhedsfolk er det ændrede trusselsbillede.

I dag foregår store dele af vores private og professionelle liv over internettet. Dermed får it-kriminelle langt lettere ved at ramme os og få fat i vores data.

Samtidig er gevinsten for de it-kriminelle også vokset. De kan i dag tjene store penge på deres ulovlige aktiviteter.

Et eksempel er afpresning med ransomware eller trusler om DDoS-angreb.

Og der er også penge i at skaffe og sælge oplysninger om betalingskort.

Værktøjer kræver viden

De af os, der lever af at beskytte informationsaktiver, får også nye værktøjer til hjælp. Et af de vigtigste der er dukket op de senere år, er ISO 27000-familien af standarder.

Ved at følge ISO 27001 kan en organisation opbygge en klart defineret proces for, hvordan den sikrer sine informationer.

Men det er ikke enkelt. Det kræver viden.

Derfor har vi brug for folk, der bliver certificeret inden for ISO 27001.

Og de, der ikke selv bliver certificeret, skal som et minimum lære begreberne at kende.

EU har sat ind for at beskytte borgernes persondata. Det sker med databeskyttelsesforordningen, som bliver håndhævet fra den 25. maj næste år.

Til den tid skal virksomheder og organisationer overholde reglerne.

Det kræver uddannelse. For eksempel skal en række organisationer til at ansætte en databeskyttelsesrådgiver.

Sådan en skal være uddannet i forordningens krav. Det kan være en jurist med en passende efteruddannelse. Eller det kan blive en it-medarbejder med interesse for jura, som de tager de nødvendige kurser.

Uddannelse giver overblik

ISO 27001 og databeskyttelsesforordningen er to årsager til, at vi har brug for flere uddannede it-sikkerhedsfolk.

Hvis man kaster sig ud i at indføre ISO 27001 eller efterleve databeskyttelsesforordningen uden uddannelse, kan det gå godt. Men ofte vil man mangle det nødvendige overblik.

Resultatet kan blive, at man fokuserer på nogle detaljer, men overser væsentlige komponenter.

Indførelsen af rammeværk som ISO 27001 indebærer altid en risiko for at ende som ringbindsløsninger: En hylde med ringbind fyldt med papirer med forskrifter, som ingen læser og følger.

En veluddannet medarbejderstab er første skridt mod at sikre, at organisationen får reel værdi ud af et ISO 27001-projekt.

Det samme gælder for informationssikkerhed som helhed: Det kræver kompetente medarbejdere at bekæmpe de voksende sikkerhedsudfordringer, vi møder både på jobbet og i fritiden.


Oprindelig offentliggjort på Computerworld Online den 5. maj 2017.

Links