It-sikkerheden er blevet væsentligt forbedret i de seneste fem år. Shehzad Ahmad gør status over sin tid som chef for DK•CERT.
Shehzad Ahmad, UNI•C, der er chef for det danske Computer Emergency Response Team (DK•CERT), skriver hver måned på Computerworld Online om aktuelle it-sikkerhedsspørgsmål. Kommentarerne bringes her, efterhånden som de udkommer.
It-sikkerheden har det bedre i dag end for fem år siden.
Det er den konklusion, jeg drager, når jeg kigger tilbage på den tid, der er gået, siden jeg i juni 2007 blev chef for DK•CERT.
Jeg er selv overrasket over min konklusion. Det skyldes, at vi i hverdagen let kommer til at fokusere på problemerne frem for det, der går godt.
Nogle af de sikkerhedsemner, der fylder meget i dag, talte vi ikke om for fem år siden.
Facebook havde begrænset udbredelse
DK•CERT skrev første gang om et sikkerhedsproblem på Facebook i januar 2008.
Det skulle til gengæld ikke blive sidste gang.
Cloud var heller ikke på alles læber dengang.
Og vi havde ikke forudset de sikkerhedsmæssige konsekvenser af, at medarbejderne fik smartphones og begyndte at bruge dem til deres arbejdsopgaver.
Vi samarbejder bedre
Samtidig er nye trusler mod it-sikkerheden dukket op. Det gælder inden for såkaldt hacktivisme, hvor bevægelser som Anonymous og Lulzsec bruger hacking for at opnå opmærksomhed om deres budskaber.
Når jeg synes, at det går bedre i dag, skyldes det ikke, at vi har nedkæmpet alle modstanderne.
Nej, forbedringen ligger i stedet hos alle os, der arbejder for bedre it-sikkerhed. Vi er simpelthen blevet bedre til at samarbejde.
Det er der flere gode eksempler på, både i Danmark og internationalt.
Herhjemme deltager jeg således i ISP-sikkerhedsforum. Det er et solidt samarbejde mellem de danske internetudbydere. Selvom de konkurrerer på livet løs, er deltagerne åbne for at dele viden og hjælpe hinanden, når der opstår sikkerhedsproblemer på nettet.
I min tid som chef for DK•CERT har jeg flere gange slået til lyd for, at sikkerheden haltede hos mange danske webhoteller. Derfor var det en god nyhed, da branchen samlede sig i en brancheforening og gik i gang med at indføre en ordning med kvalitetsmærkning.
Det vil give bedre sikkerhed for brugerne af webhoteller i de kommende år.
Også på internationalt plan har samarbejdet ført til sejre i de sidste fem år. Således har målrettede aktioner ført til lukningen af en række botnet.
Her er de nye tendenser, som du bør forholde dig til
En ny tendens er udviklingen af skadelig software til spionage og sabotage.
Stuxnet blev brugt til at sabotere det iranske atomprogram.
Siden fulgte Duqu og senest Flame, der ser ud til at være beregnet til målrettet spionage og informationsindsamling.
Alt tyder på, at disse værktøjer er udarbejdet af eller for nationale myndigheder.
Et politisk spil
It-sikkerheden er dermed blevet en del af et politisk spil. Stater udfører it-baserede angreb på andre stater. Det skal de kunne forsvare sig imod
.
Derfor er det godt, at vi også i Danmark har indset behovet for national koordinering af indsatsen.
Så det var rigtigt set, da man etablerede GovCERT til at koordinere it-sikkerheden i staten.
Eksplosion i malware
Da jeg begyndte i DK•CERT, var mængden af skadelige programmer (malware) stadig til at overskue. Men det var lige på det tidspunkt, at udviklingen tog fart.
I første halvår 2007 blev der fundet godt 200.000 nye trusler. I andet halvår var tallet tæt på en halv million. Den udvikling er fortsat. Sidste år blev der fundet over 400 millioner nye varianter af skadelige programmer.
Et effektivt antivirusprogram skal altså kunne blokere over en million hidtil ukendte trusler om dagen!
Det siger sig selv, at traditionelle teknologier ikke slår til. Antivirusproducenterne kan ikke nå at udvikle signaturer til så mange trusler.
I stedet må vi anlægge et mere holistisk syn på it-sikkerheden.
Antivirus løser ikke alle problemer – men det beskytter mod en række af de mest forekommende trusler.
Derfor kan det ikke stå alene.
Enhver virksomhed eller offentlig myndighed skal udvikle en sikkerhedspolitik, der angiver, hvordan man beskytter sine it-aktiver.
Midlerne hertil kan være sikkerhedskopiering, antivirus, firewalls og andet netværkssikkerhedsudstyr, løbende sikkerhedstest og uddannelse af medarbejderne.
Og så skal man udvikle en beredskabsplan, der fortæller, hvad man skal gøre, når det går galt.
Medierne spiller med
Undervejs har det overrasket mig, hvor meget medierne har interesseret sig for, hvad vi laver i DK•CERT.
Det er også del af den positive udvikling: I dag dækker medierne it-sikkerheden mere indgående end tidligere.
Det er godt, for information og viden er afgørende, når vi skal forbedre it-sikkerheden. Hvis hr. og fru Danmark ved, at de for eksempel ikke skal klikke på et risikabelt link i en mail, er vi nået langt.
Én ting har imidlertid ikke ændret sig gennem mine fem år på posten: Det er stadig spændende at gå på arbejde! Så tak for de første fem år – jeg glæder mig til de næste.
Oprindelig offentliggjort i avisen Computerworld og på Computerworld Online den 22. juni 2012