Kinesisk smartphone leveres med malware

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/6/2014

Et sikkerhedsfirma har opdaget, at smartphonen Star N9500 leveres med skadelig software, der kan udspionere brugeren.

Telefonen er model N9500 fra firmaet Star. Den fremtræder som en efterligning af Samsung Galaxy S4.

På telefonen ligger en udgave af Google Play Store, som i virkeligheden er den trojanske hest Uupay.D. Det skriver sikkerhedsfirmaet G Data i et blogindlæg.

Ifølge firmaet er det umuligt at fjerne appen. Den giver bagmændene fuld adgang til telefonen og data på den. De kan fx installere apps på den, der lader dem aflytte samtaler og opsnappe fortrolig information såsom betalingskortnumre og passwords. Data sendes til server i Kina.

Anbefaling
Overvej at returnere telefonen, hvis den er inficeret, da det øjensynlig ikke er muligt at rense den for infektionen.

Links