Advarsel: Mange fupbeskeder i omløb

Flere advarer om, at der er mange phishing-beskeder i omløb i øjeblikket.

Både Nets, Skattestyrelsen og flere banker advarer om, at der er rigtig mange falske beskeder i omløb, som forsøger at få fat i dine personlige oplysninger.

Nets står ofte anført som afsender, men der er selvfølgelig tale om svindel, hvor de kriminelle vil have dig til at indtaste dine kortoplysninger.

Nets, Skat eller bankerne sender aldrig mails, der bede dig indtaste dine personlige oplysninger.

Anbefaling:

Vær altid kritisk over for mails, hvor du ikke kender afsenderen. Lad være med at klikke på links eller vedhæftede filer, selvom du er nysgerrig. Skriv i stedet selv adressen ind i adressefeltet. Vær opmærksom på, at banker og myndigheder ikke beder om følsomme oplysninger via mail eller over telefon. Er du det mindste i tvivl, så slet beskeden, eller kontakt den formodede afsender for at få bekræftet, at de har sendt en e-mail, før du åbner den.

Links:

Keywords: