Reklame for password-manager i Super Bowl-pausen

Dashlane brugte 5,6 mio. dollar i Verdens Dyreste Fodboldpause.

I ly af kampen mellem Michael Bloomberg og Donald Trump om at bruge flest penge på en politisk reklame i den nyligt overståede Super Bowl-finale har et mindre kendt firma brændt en anseelig sum af på en reklame for sikkerhed, der har ramt de antageligvis 100 mio. seere i USA. Firmaet hedder Dashlane, og deres produkt er en passwordmanager.

Det skriver wired.com, der i en større analyse som bl.a. omfatter et interveiw med Dashlanes marketingchef og en marketingprofessor konkluderer, at reklamen kan ses som det tydeligste tegn på, at passwordmanagers nu er blevet mainstream. Eller at der i al fald er et ønske om, at de bliver det.

Kan du huske dit password til Himlen?

Reklamen for passwordmanageren handler om en mand, der siddende i en pram på vej over en mørk flod (dvs. Styx, som i den græske mytologi var grænsen til dødsriget Hades) skal fortælle sit password til færgemanden (dvs. Charon, altså Døden). Han kan naturligvis ikke huske sit password, og kontrolspørgsmål som navnet hans første kæledyr, navnet på børnehavelærerinden og hvad han gerne ville være som barn, kløjes han også i. Til sidst har brugt alle sine forsøg, og porten til Himlen er lukket.

Morale: Du kommer ikke i Himlen, hvis du ikke har en passwordmanager.

En længere version af reklamen kan ses på https://www.wired.com/story/dashlane-super-bowl-ad/